1. byggemøde
vedr. renovering af klubhuset.
Onsdag 19. april 2023 kl. 19.00 i klubhuset.
Efter flere års forberedelser og dialog med Haderslev Kommune, har vi nu endelig fået råderet over vores klubhus.
Derfor kan vi nu gå i gang med den ønskede renovering og modernisering.
Vi vil udvide og modernisere mødelokalet, lave nye handicapvenlige toiletter, hvor det ene bliver med adgang udefra via et tastatur m. kode, lave nyt anretter køkken, efterisolere og erstatte el radiatorerne med varmepumper.
Når alt er færdigt, vil vi have gode faciliteter til ca. 50 gæster, som foreningens medlemmer kan benytte sig af.
Vores håb er, at vi i fællesskab kan udføre størstedelen af arbejdet selv, med mange frivillige hjælpere, så vi skal hyre så få håndværkere som muligt.
Derfor indkalder vi nu til det første byggemøde, hvor vi håber at rigtig mange vil komme og se / høre mere om projektet. Vi vil præsentere vores tanker og ideer, og vise lidt tegninger over hvad vi har tænkt os.
Vi kan bruge al den hjælp vi kan få, og i løbet af processen vil der være mange forskellige opgaver.
Vi kan derfor bruge alle, uanset om man er faglært eller blot er god til at tage fat.
-
Der skal brydes vægge og mure ned, noget af gulvet skal brækkes op, der skal støbes nyt gulv og lægges fliser.
-
Der skal isoleres, laves VVS-arbejde og el-arbejde, monteres nyt køkken, ryddes op og gøres rent og males.
-
De arbejdende folk skal også have noget at spise, derfor har vi også brug for et eller flere mad hold.
Vi håber at se rigtig mange til dette byggemøde, hvor vi også har en ”bygge øl / sodavand” klar, samt kaffe.
Hvis du gerne vil hjælpe til, men er forhindret til i at deltage til dette møde, så er du velkommen til at ringe til Lars på 2151 2195, hvor du kan melde dig til og oplyse hvilke typer opgaver du kan hjælpe med.
Med venlig hilsenBestyrelsen
---------------------------------------------------------------------