1. byggemøde
vedr. renovering af klubhuset.
Onsdag 19. april 2023 kl. 19.00 i klubhuset.
Efter flere års forberedelser og dialog med Haderslev Kommune, har vi nu endelig fået råderet over vores klubhus.
Derfor kan vi nu gå i gang med den ønskede renovering og modernisering.
Vi vil udvide og modernisere mødelokalet, lave nye handicapvenlige toiletter, hvor det ene bliver med adgang udefra via et tastatur m. kode, lave nyt anretter køkken, efterisolere og erstatte el radiatorerne med varmepumper.
Når alt er færdigt, vil vi have gode faciliteter til ca. 50 gæster, som foreningens medlemmer kan benytte sig af.
Vores håb er, at vi i fællesskab kan udføre størstedelen af arbejdet selv, med mange frivillige hjælpere, så vi skal hyre så få håndværkere som muligt.
Derfor indkalder vi nu til det første byggemøde, hvor vi håber at rigtig mange vil komme og se / høre mere om projektet. Vi vil præsentere vores tanker og ideer, og vise lidt tegninger over hvad vi har tænkt os.
Vi kan bruge al den hjælp vi kan få, og i løbet af processen vil der være mange forskellige opgaver.
Vi kan derfor bruge alle, uanset om man er faglært eller blot er god til at tage fat.
-
Der skal brydes vægge og mure ned, noget af gulvet skal brækkes op, der skal støbes nyt gulv og lægges fliser.
-
Der skal isoleres, laves VVS-arbejde og el-arbejde, monteres nyt køkken, ryddes op og gøres rent og males.
-
De arbejdende folk skal også have noget at spise, derfor har vi også brug for et eller flere mad hold.
Vi håber at se rigtig mange til dette byggemøde, hvor vi også har en ”bygge øl / sodavand” klar, samt kaffe.
Hvis du gerne vil hjælpe til, men er forhindret til i at deltage til dette møde, så er du velkommen til at ringe til Lars på 2151 2195, hvor du kan melde dig til og oplyse hvilke typer opgaver du kan hjælpe med.
Med venlig hilsenBestyrelsen
---------------------------------------------------------------------
Ren by
Lørdag d. 15. april 2023 kl. 9 – ca. 12.30
Med foråret forhåbentlig lige om hjørnet,
er det tid til en gang oprydning i vores lille by.
Vi skal have samlet affald i og udenfor byen, vasket alger af busskure, blomsterkummer m.m., malet bænke, klippet roser og stauder ned, gøre det pænt
ved vandstenen, ordnet mindepladsen ved flagstangen og pladsen ved Glenten.
Gøre det pænt ved Eigild Plads og gøre legepladsen og petangue-banen på sportspladsen forårsklar.
Samt mange andre opgaver, både store og omfattende samt mindre og lette.
Vi har derfor brug for rigtig meget hjælp fra så mange som muligt.
Derfor håber vi at du / I vil komme og hjælpe os i et par timer.
Børn er også meget velkomne, vi skal nok finde noget de kan hjælpe til med.
Vi mødes kl. 9 i stalden på Kongevej 231A,
hvor der er morgenkaffe til alle Ren-By hjælpere.
TBI sponserer kaffe, te, juice, smør og pålæg og
rundstykkerne er sponseret af Tiset Vandværk.
Efter morgenkaffen bliver alle fremmødte delt op i hold, efter ønske, lyst og muligheder, så vi forhåbentlig kan få udført alle opgaverne.
Der vil være en forfriskning i løbet af formiddagen. Henad middagstid når vi alle
er færdige med opgaverne, mødes vi igen i stalden på Kongevej 231A,
hvor TBI er vært ved en øl og en pølse.
Har du tid, så mød op og giv et nap med på denne hyggelige formiddag.
Alle er meget velkomne, også dem der ikke har været med før.
Hvis du ikke kan d. 15. men gerne vil hjælpe med noget,
så kontakt gerne Lars på 2151 2195,
hvor det aftales hvilke opgaver du kan hjælpe med.
Hilsen Bestyrelsen i T.B.I.
-----------------------------------------------------------------------------------
Påske vandring
Mandag d. 10. april kl. 14.00
Vi inviterer hermed alle med til en fælles påske vandretur i en del af Tisets skønne natur.
Vi har mulighed for gå flere forskellige ruter, enten let og kort, eller svær og lang, så vi aftaler blot på stedet, hvor turen går hen.
Start sker fra klubhuset på sportspladsen kl. 14.00 Alle er velkomne og alt efter temperament og formåen bestemmer man selv hvor lang tur man vil gå. Det kan godt lade sig gøre at vælge en rute, hvor man kan komme rundt med barne- og klapvogne.
Når vi kommer tilbage til klubhuset, (ca. kl. 15.00), serveres der kaffe og kage, øl og sodavand kan købes til fornuftige priser.
Vi håber at se rigtig mange til en hyggelig eftermiddag, hvor vi kan få påskefrokosten lidt på afstand, og få noget frisk forårsluft i lungerne.
Tilmelding: Er ikke nødvendig, bare mød op, alle er velkomne.
Mange påske hilsner fra Tiset Borger- og Idrætsforening.
---------------------------------------------
Så er det ved tid til Fastelavn igen
Se nedenstående
--------------------------------------------------------------------------------------